Submenu

Terapi

Det var lidt som at røre ved et langt rør hvor dele af det havde være holdt henover en flamme. Pletter af brændende varmt metal afløst af områder man kunne holde om uden besvær. Kølig metal mod håndfladen. Som et rør af tid. Min tid.

Jeg havde forestillet mig at det ømme var ømt over alt; at barndommen var inficeret med kluntet tyksak, der smertede mig at se på. Men der var kun hende på 12. Og lidt over og lidt under. Men hende på 5, 6 g 7 var glad og tryg. Og det der var så sært for flue-Anna-på-væggen; var at hende i stolen med et fingerknips var skiftevis glad og dybt fortvivlet når hun fortalte, afhængigt af hvor på røret af tid vi var.

Hvor det gik galt og hvorfor ved jeg stadig ikke. Begrænset hvad man kan nå på 50 minutter, og vi er først lige startet.

Bare sært at jeg intet kan huske fra den tid. Andet end smerten.
Kategoriseret som en iagttagelse og handler mest om at finde balancen og min terapi.