Submenu

Mit job

Principielt kunne jeg godt blive her. Hyggelige medarbejdere, medgørlig chef, ok løn og en rimelig jobsikkerhed.

Slettede gamle mails i dag. 2006, 2007 og det meste af 2008. For hvad skal jeg med det, jeg arbejder ikke på de ting mere og hvorfor skulle jeg huske hvad vi blev enig om på et ledermøde i marts 2008? Så meget vand under broen siden da.

Avancement-muligheder nok begrænsede, spillet for skingert til mine sarte ører. Men trygt og godt. Her.

Ét sæt initialer tøver jeg stadig ved. Udelukkende af sentimentale grunde. Svært at slette email flirt med fatale konsekvenser. Sikke en dødsdrift jeg må have haft dengang. Livsdrift. Drift. He. Tilfældigvis have jeg gemt en harmløs korrespondance om ombooking af et hotel. "Anna og jeg har valg overnatte i New York i stedet for, vil I finde et hotel til os?” Ikke meget søvn dér. Delete.

Tror bare jeg dør langsomt hvis jeg bliver. Så hellere dø hurtigt med lidt passion i blodet.
Kategoriseret som lidt spekuleren og handler mest om min drøm.