Submenu

Iagtagelser

Hans kæreste er hyret ind som konsulent af en af mine kolleger, og sidder på den anden side af gange i storrumskontoret. Hun er køn. Mørkhåret og relativ slank, med mandelformede mørkegrønne øjne.

Han fortæller mig at hun er jaloux.

Jeg forstår hende godt, et sted. Han dedikerer meget tid til en kvinde, som han har kendt så længe at hun er under huden på ham. Han kyssede med hende engang, uden at de blev kærester af det, men jeg ved ikke om han har fortalt hende det, eller om hun bare gætter sig til det på lyset i hans øjne når han taler om hende.

Engang lovede de at de altid ville være der for hinanden, og de siger det stadig til hinanden, når en af dem har brug for trøst. For altid, eller bare de næste 60 år. Sagde de dengang. De har noget sammen som hun aldrig vil kunne få til at forsvinde. Så hun er jaloux, og kigger væk når jeg passerer hende på gangen.

Lige nu hjælper han mig med at raffinere min ansøgning. Via SMS og mail og med lovede knus som tak.

Han er min ven. Der er lidt over halvtreds år tilbage.

Nøglen er selvværd.
Kategoriseret som en iagttagelse og handler mest om selvværd.