Submenu

Hvorfor slår du dig selv?

Hvorfor slår du dig selv? Hvorfor slår du dig selv? Hvorfor slår du sig selv?

Du holder min arm og slår mig med den. Eller jeg din.

Hvorfor slår du dig selv? Hvorfor slår du dig selv?

Selvom vi begge to kan se at det er dig der gør det. Det er der det sjove er. Og vi ler. Jo jo.

Det er bare ikke sjovt når det er for alvor. Og når man bliver ved med at slå på sig selv, selvom grebet er løsnet for år tilbage.
Kategoriseret som en erkendelse og handler mest om selvværd.
4 kommentarer - skriv en mere
4 comments to 98

    Morgan
    26. september 2010 at 09:54 · Svar   

    Nej, det er på ingen måde sjovt. Det er faktisk lige til at tude over. Især når man ikke forstår, hvorfor man bliver ved. Og ved. Og ved.
    for-meget-af-for-lidt
    26. september 2010 at 10:15 · Svar   

    Av!
    Hulemor
    26. september 2010 at 18:45 · Svar   

    Jeg siger også av. Og hvis det så endda hjalp at sætte sig på armene..
    (men dejligt at finde dig igen. Tænkte nok, du var her et sted..)
    Anna
    26. september 2010 at 21:06 · Svar   

    Nemlig, Morgan :(

    Av sgu, negge to. Og hej hulemor, dejligt at blive fundet :)