Submenu

At være gammel

Jeg havde lyst til at tage hjem, så det var dét jeg gjorde. Musikken var for høj, mine sko var ikke et gennemtænkt valg til at stå og stå i, og luften i lokalet var kvalmende fugtigvarm allerede da vi kom. I et øjeblik blev jeg fanget af manden på scenens energi og smukke stemme, men så puffede ham foran mig ind i mig med sin røv, da han skulle hviske noget til sin kvinde, og ham bagved råbte noget dumt og spildte øl så det stænkede op. Alle var så glade, så jeg. Store smil og taktfaste klapsalver. Lidt. Men musikken var så høj at jeg ikke kunne høre den, og mine fødder smertede hele vejen op i min ryg og jeg følte mig mest af alt træt og malplaceret.

Så jeg tog hjem. Og havde det faktisk rigtig godt med dét, selvom jeg føler mig en smule gammel over at egentlig helst ville have siddet ned og lyttet lidt stille.

Men det gode er at jeg er holdt op med at føle mig kedelig, når jeg gør hvad jeg allermest har lyst til.
Kategoriseret som en iagttagelse og handler mest om at være gammel.