Submenu

At ringe

Hun ringede tilbage et par timer senere. De havde dykket ned i lysbilleder fra dengang og var svømmetvæk i minder om ferier og gode stunder. Havde fundet masser af billeder også nogle rigtig gode billeder af dig. Du var jo så fotogen! (Det vigtige var at være smuk, eller som minimum se smuk ud på billeder. ) Skolen? Nåeh jo. Det var meget værre med din søster, men jo, du kom grædende hjem. Dine søstre trøstede dig og sagde at du ikke skulle høre efter hvad de stide piger i klassen sagde. (Ting man glemmer. Jeg kan ikke huske det. )Jeg tror det var værre for din storesøster. Der var en i hendes klasse der var virkelig strid. Hendes mor var damefrisør. (…) det er vel nok i virkeligheden det værste ved at have børn; al den bekymring. Man elsker dem jo, men nogle gange ville man næsten ønske at man ikkke havde fået dem, for at slippe for bekymringen.

Se mig, mor.

Måske hun ikke så, men hun lyttede i går. Trods alt.
Kategoriseret som en iagttagelse og handler mest om min mor.